Elsker Apollo og dens brogede familie af optrædere. Og afslutningen virkede næsten helt poetisk. Men hvis der er noget der irriterer mig, så er det hvordan Astrid føles som en prop for de mandelige karakterers historie. Det er måske en del af pointen, men havde Valdemar været Vela så havde det fungeret som en parallel, hvor der lige nu føles som at hun bare blev "fridged". Og så er pacingen lidt underlig, den sidste del sker hurtigt men de første 350-ish sider var lidt af en kamp for mig. Men stadig værd at læse, om ikke andet for karaktererne!