Jeg havde lidt svært ved at starte bogen. De første sider introducerede Erhard Jørgensen, også kaldet Eremitten af de lokale på Fuerteventura, hvor historien finder sted. Her virkede han ikke så tiltalende, og jeg spekulerede på, hvad der var der fik mig til at tage denne bog med hjem. Jeg læste de første sider for et par måneder siden, og så lagde bogen til side. Jeg fornyede lånet på biblioteket et par gange, og så vil jeg endelig giv mig i kast med den. Senere hen i bogen blev jeg klar over at opstarten var en del af det, der skulle præsentere hovedpersonen til læserne. Han er fyldt med fejl, men han er et menneske. Du skal kende ham, for at forstå hvorfor han gør som han gør. Som historien udvikler sig, og han roder sig ud i nogle komplekse situationer, kom jeg til at håbe for det bedst for ham. Han er drevet af en sans for retfærdighed. Når politiet dropper en sag om en død baby fundet i en papkasse på bagsædet af en bil på stranden, tager han opgaven på sig - for retfærdighedens skyld. Nok også for at vise respekt og omsorg for et væsen der mødte så hård en skæbne efter kun 3 måneder af livet. Måske også for at få lidt selvværd for sig selv - at vise (i hans tanker) hans eks-kone og døtre - som han ikke har haft kontakt med i 17 år - at han kan gør noget godt for nogen.

Bogen er lidt langsom, men på en måde der holder spændingen igang. Erhard spekulerer længe over diverse hændelser og ting han skal foretage sig, og det gav en realism til historien. Jeg kan forestille mig, at denne ender på det store lærred een dag, men så vil det være mere tju-bang, sikkert, fordi det er altid svært at gengive tankeprocesser på en troværdig og interessant måde i film. Måske kunne bogen trimmes en smule, men nok på en måde der vil være svært at redigere. Jeg læste 4/5 del færdigt på een dag, så jeg kunne sagtens komme igennem uden at springe noget over.

Spoiler

Bogen ender med at han er tilbage i sit gammelt skur af et hus. Jeg tror han er mere glad - han har fundet en slags ro nu, modsat af hvordan han var i starten af bogen. Cirklen slutter. Og jeg er meget glad for at se Hardy komme tilbage. Jeg var bange for, at han var spist af hundene!

Det er længe siden jeg har læst en decideret krimi. Da har det nok været mest Agatha Christie, som jeg læser for atmosfæren mere end noget andet. Jeg foretrækker personer med lidt kød på i mine bøger, og krimier har tit kun 2-dimensionelle personer, fordi de skal bare bære historien/plottet frem. Her var Erhard klart 3-dimensionelt. Jeg har ikke analyseret de andre fuldt ud, men de må have haft den fylde de skulle have, for at hamle op med Erhard. Alt i alt, nød jeg at bruge en hel fridag i denne bogs selskab, fri fra alle andre tanker og forpligtelser.