En dejligt anderledes dansk krimi. Ingen udpenslet vold, ingen psykopatisk seriemorder! Og så foregår den ikke engang i Danmark, men på den for mig ganske ukendte spanske ø, Fuerte Ventura. Ja, jeg har ikke engang været på Ibiza, men dog en enkelt gang på Tenerife i min pure ungdom.

Hovedpersonen Erhards eneste forsonende træk - bortset selvfølgelig fra hans retfærdighedssans - er at han er en ivrig læser. Der er en beskrivelse af en roman, som han må opgive at læse pga elendighed - det er virkelig sjovt skrevet.

I moderne kriminalromaner skal der helst være lidt sex. Det er der også i denne, dog mest inde i den ca. 70-årige Erhards hoved. En enkelt ægte sexscene bliver det dog til - mellem Erhard og en jævnaldrende kvinde. Hvis jeg siger, at beskrivelsen af den scene mere leder tanken hen på Rifbjerg end på 50 Shades, så ved du, hvor jeg vil hen: Dette er en yderst læseværdig krimi, der har helt Graham Greene'ske toner her og der.

Der er også tid til overvejelser om vort komplekse samfund: "En strøm af trafik og ting, der skifter plads, enheder, der flyttes rundt i et stort netværk af udbud, efterspørgsel, længsler, behov, ønsker, vaner. En tandstik fra Kina i en oliven fra Gran Canaria i en Martini fra Italien og vodka fra Polen i et champagneglas fra Thailand i hånden på en engelsk kvinde fra Portsmouth."

Plottet er temmelig komplekst, og jeg er ikke i stand til at gøre rede for det. Men det synes jeg egentlig ikke gør så meget. Jeg elsker, at en bog tør have en 70-årig hovedperson, der hverken er sexet, rig eller i besiddelse af en ekstraordinær fortid (jo, måske?) eller særlige evner. En forfatterdebut af de mere spændende.